Skibsofficersstuderende |
|
Vi søger skibsofficersstuderende til August 2010 !
Drømmer du om at lægge Oslobåden til kaj eller drive hvad der svarer til Samsø's kombinerede kraft- , vand- og elværker, så er en karriere som skibsofficer i DFDS måske noget for dig. Skibsofficer er betegnelsen for officerer, der er uddannet til at passe både navigation og maskineri, og som har styrmænd og maskinmestre som kolleger.
Efter ca. 4 1/4 års uddannelse, der veksler mellem undervisning på skole og praktik i DFDS´s skibe, bliver du juniorofficer og dermed kvalificeret til at passe vagten på såvel skibets kommandobro som i maskinens kontrolrum. Som skibsofficerselev i DFDS vil din uddannelse blive tilrettelagt på en sådan måde, at du får prøvet kræfter med både at sejle med passagerskibe og med fragtsskibe, og der er en verden til forskel. Vore skibe sejler mest på Nordsøen, men måtte du i løbet af uddannelsen få lyst til at komme ud på det rigtig dybe vand og under fjernere himmelstrøg, lader det sig også arrangere.
Du kan læse meget mere om skibsofficersuddannelsen (DUAL på SIMAC) og optagelseskravene på http://www.worldcareers.dk/Karriere/Skib/Skibsofficer.aspx du har overbevist dig selv om, at DFDS er det rette uddannelsessted, er du velkommen til at søge ved at klikke på "søg denne stilling". Selv om ansættelsesprocessen typisk finder sted i maj og oktober med henblik på uddannelsesstart i august og januar, så modtager og behandler vi gerne din ansøgning når som helst. Og bliver du ansat som en af vore kommende elever, behøver du hverken at sulte eller kede dig indtil du skal starte, for vi har mange andre jobs du kan få lov at passe i mellemtiden. |
|
 |
|
DFDS er et internationalt rederi i vækst med en førende markedsposition i Nordeuropa inden for passagerskibsfart med én overnatning og fragtskibsfart, primært baseret på ro/ro-liniefart. DFDS koncernen beskæftiger ca. 4.350 medarbejdere og havde i 2006 en omsætning på DKK 7,5 mia. Rederiet disponerer over 14 ro/pax skibe (kombinerede passager- og fragtskibe) og 54 fragtskibe. DFDS driver desuden havne- og kanalrundfart i København, DFDS Canal Tours. |
|